header banner
Default

EU:s dagstidningar tirsdag den 30 maj år 2023


Table of Contents

    EU i pinsens aviser

    27. – 30. maj 2023

    Tophistorier

    En styrket Erdogan vandt fem år mere som præsident
    Flere af pinsens aviser skriver om det netop afsluttede præsidentvalg i Tyrkiet, hvor Recep Tayyip Erdogan har genvundet posten som præsident, hvilket giver ham fem år mere på posten. Erdogan fik 52 procent af stemmerne, mens modkandidaten, Kemal Kilicdaroglu, modtog knap 48 procent af stemmerne. "Jeg takker alle jer nationale for at tiltro mig ansvaret for at regere denne nation endnu en gang i de kommende fem år," sagde Erdogan efter sin sejr. Erdogan og hans Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP) har nu kontrollen over det lovgivende apparat i Tyrkiet, og dette vil markere hans 100-årige fejring af det moderne Tyrkiets oprettelse senere i år. AKP's tilbagegang i flere regioner blev dog balanceret af stemmer til det stærkt nationalistiske parti, MHP, i Erdogans regeringskoalition. Erdogan brugte flere strategier til at sikre sin sejr, herunder at dele gaver ud til sine vælgere, og at fokusere på national sikkerhed og suverænitet, ofte ved at fremhæve truslen fra den separatistiske kurdisk-tyrkiske terrorgruppe PKK. Denne sejr ses som en bekymring for EU, da Erdogans regering har skruet op for den nationalistiske og anti-vestlige retorik. "Langt de fleste konflikter mellem Tyrkiet og Vesten i de senere år har handlet om nationalisme og ikke islam, og kurdere og terrorister er to nationalistiske mærkesager i Tyrkiet," siger Jakob Lindgaard, senioranalytiker med fokus på Tyrkiet ved Dansk Institut for Internationale Studier, til Jyllands-Posten.

    Politiken lørdag skriver, inden Tyrkiets præsidentvalg fandt sted søndag, at valget betragtes som både frit og uretfærdigt. På trods af økonomisk krise, en inflation på over 50 procent, omfattende byggesjusk og jordskælvsrelateret død og fordrevne, formåede præsident Recep Tayyip Erdogan at vinde første runde af valget den 14. maj. Han fik et markant forspring over sin modkandidat, Kemal Kilicdaroglu, og var tæt på at opnå mere end 50 procent af stemmerne. Den anden runde af valget vil afgøre, om Erdogan efter 20 år ved magten kan fastholde flertallets støtte. Emre Kizilkaya, næstformand for det internationale presseinstitut i Tyrkiet, har på forhånd advaret om, at valgets udfald ikke nødvendigvis vil afspejle vælgernes sande vilje, da Erdogan har omfattende kontrol over medierne. Forfatteren Fareed Zakaria deler dette synspunkt og mener, at valget er frit, men ikke fair. Zakaria bemærker, at mange medier er ejet af forretningsfolk med forbindelser til Erdogan, og at præsidenten har udøvet politisk kontrol over domstolene, ikke-statslige organisationer, og sociale medier. Det blev påpeget, at tyrkisk stats-tv i april brugte 32 timer på at dække Erdogans valgkampagne, men kun 32 minutter på hans modkandidat, Kilicdaroglu. Også menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch advarede om Erdogans kontrol af medierne, herunder sociale medier. Ifølge Kizilkaya kontrollerer Erdogan de tre største nyhedsbureauer i Tyrkiet, og regeringen har direkte eller indirekte kontrol over de store tv-stationer. Yurdal Cicek, tyrkisk-dansk medlem af bestyrelsen i Amnesty International Danmark, bekræfter denne situation. Han påpeger, at debatten om medieproblemerne er begrænset til mindre fora for tyrkiske intellektuelle og får ikke meget opmærksomhed i de store Erdogan-loyale medier. Tyrkiets vej mod EU-medlemskab har været præget af udfordringer, og Europa-Parlamentet suspenderede forhandlingerne om optagelse af Tyrkiet i EU i 2019.

    Politiken lørdag bringer en reportage fra en tyrkisk kaffeklub i København. hvor mænd med tyrkiske rødder mødes. Her er meningerne om valget meget varierede. I Danmark har omkring 36.000 tyrkiske statsborgere stemmeret. I første runde var Erdogan den mest populære kandidat blandt tyrkiske statsborgere eller dobbeltstatsborgere i Danmark, hvor han opnåede 58 procent af stemmerne. Kun 40 procent stemte på Kilicdaroglu. Samlet set fik Erdogan 49,5 procent af stemmerne, mens Kilicdaroglu fik 44,9 procent i første runde. Yusuf, en af stemmerne i kaffeklubben, stemte på Kilicdaroglu. Han udtaler: "Jeg havde taget min søn og flyttet til Tyrkiet med det samme, hvis Erdogan ikke var præsident". Ifølge Hetav Rojan, Tyrkiet-ekspert og adjunkt ved Københavns Professionshøjskole, har mange tyrkiske statsborgere i Danmark rødder i provinsområder og er overvejende kortuddannede. De er kulturkonservative og religiøse, hvilket kan forklare Erdogans popularitet blandt dem. Det er værd at bemærke, at i lande som Storbritannien og USA har Kilicdaroglu fået størstedelen af stemmerne, mens Erdogan har fået mest støtte i lande som Tyskland, Norge og Danmark. Disse forskelle kan skyldes de forskellige samfundsgrupper og integrationspolitikker i de forskellige lande.

    I Politiken tirsdag kan man læse, at det store spørgsmål efter Erdogans genvalg er, hvilken betydning det vil få for Vesten. Erdogan har flere gange ændret holdning og det er svært at forudsige hans fremtidige politik. "Erdogan er også en presset mand. Han står over for en økonomi, som holdes kunstigt i live, og han har brug for vestlige investeringer, handel med Vesten og muligvis en told-union med EU," siger Jakob Lindgaard, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Lindgaard mener, at Erdogan kan vælge at bløde op over for Vesten for at redde økonomien, hvilket dog kan skabe konflikt med hans nationalistiske vælgerbase. Alternativt kan Erdogan fortsætte sin hårde linje over for Vesten, hvilket kan vanskeliggøre samarbejde og muligvis skabe yderligere spændinger. En af de første udfordringer er udfaldet af Nato-topmødet i Litauen i juli. Erdogan har tidligere blokeret for Sveriges indtræden i Nato. Ifølge Lindgaard kan Erdogan forsøge at presse Vesten mere i bytte for Sveriges medlemskab i Nato. Desuden vil han forsøge at genforhandle migrantaftalen fra 2016 med EU for at returnere syriske flygtninge og kan presse på for økonomisk støtte. Selvom Tyrkiet har modtaget økonomisk støtte fra Rusland og golflandene, understreger Lindgaard, at en bedre relation til Vesten er mere værdifuld på længere sigt. Men Erdogan skal også overveje sin interne popularitet, hvor en svag økonomi kan svække hans position. "For tyrkerne handler det om styrke og stolthed, og en svag økonomi er ikke lig med styrke og stolthed", siger Lindgaard. Et muligt scenario er, at Tyrkiet udvikler et tættere forhold til Rusland og et mere kompliceret forhold til Vesten. Ifølge Lindgaard vil denne balancegang blive vanskeligere for Erdogan i fremtiden.

    Politiken skriver tirsdag, at Erdogans valgsejr skaber en ny dynamik i forhold til Nato og EU. Tyrkiet er en uundværlig aktør for Nato, med den største stående hær i alliancen, samt dets geografiske position som bufferstat mellem Europa og Mellemøsten. Under valgkampen har Erdogan satset på Tyrkiets stormagtsstatus, blandt andet ved at fremvise landets militærindustrielle kompleks, der producerer droner. Dette kan få betydning for konflikter, hvor Tyrkiet kan spille en dominerende rolle, som for eksempel i Ukraine, Kaukasus og Syrien. Et særligt sensitivt punkt er Tyrkiets forhold til Rusland. Hvis Nato ønsker at forhindre en russisk sejr i Ukraine og et russisk teknologisk indtog i medlemslandene, vil alliancen og Erdogan skulle finde en løsning på den langvarige uenighed om Tyrkiets køb af amerikansk missilforsvar, som Erdogan har truet med at erstatte med russisk teknologi. Erdogan har også en nøglerolle i forhold til Sveriges optagelse i Nato, som Tyrkiet har forhalet. Sverige skal nu finde en måde at komme til enighed med Erdogan på, hvis landet ønsker at være under Nato's sikkerhedsgarantier. Erdogan har brugt valgkampen til at italesætte en anti-vestlig populisme, og han vandt på sin nationalisme og forbindelse mellem stormagtsforestillinger og politisk islam. Han har også fremsat løfter om at sende syriske flygtninge tilbage, hvilket vil have betydning for den igangværende aftale med EU om asylansøgere, som har givet Tyrkiet 45 milliarder kroner for at forhindre flygtningetrafikken fra Tyrkiet til Grækenland. Efter valget står Tyrkiet over for en dyb økonomisk krise med høj inflation og en massiv regning for genopbygning efter jordskælvene tidligere på året. Erdogan vil være nødt til at finde finansiering til genopbygningen, der ifølge FN's udviklingsprogram, UNDP, vil koste omkring 700 milliarder danske kroner. Erdogan er således den, både Nato og EU nu skal samarbejde og forhandle med om en række kritiske emner, herunder Tyrkiets forhold til Rusland, konflikter i Ukraine, Kaukasus og Syrien, og fremtidige aftaler om flygtninge.

    Kristeligt Dagblad binger lørdag et portræt af Tyrkiets præsident Erdogan, som har været Tyrkiets frontfigur i næsten 21 år. Han har overlevet kupforsøg, ændret det parlamentariske system, og forbliver populær trods økonomiske og naturmæssige kriser. Han er set som den mest magtfulde tyrkiske leder siden landets grundlægger, Kemal Atatürk, og står til at sikre sig fem år mere på posten. Alon Liel, tidligere chef for Israels udenrigsministerium, mener, at Erdogan vil vinde valget med sikkerhed. "Erdogan har aldrig prøvet at tabe. Han er et politisk geni, der på to årtier har formået at gennemføre en ideologisk revolution," siger Liel, der tilskriver Erdogans succes hans evne til at implementere ændringer gradvis. Rafael Sadi, en Istanbul-boer nu bosiddende i Israel, ser Erdogan som en dygtig retoriker og handelsmand. Han husker den unge Erdogan som en velklædt og respektfuld mand. Sadi blev overrasket, da Erdogan blev valgt som premierminister i 2002, da han så ham mere som en person, der ville have respekt i sit fattige nabolag, og ikke ville tøve med at bruge hårde metoder for at opnå denne respekt. Erdogan har formået at opretholde sin popularitet trods økonomiske nedture og indskrænkning af rettigheder siden kupforsøget i 2016. Liel mener, at dette skyldes Erdogans evne til at ramme de rigtige nerver i befolkningen og hans vilje til at trodse EU og USA. Liel antyder dog, at Erdogan er mere udfordret nu end tidligere, og tilskriver det problemerne, der opstod efter 2016. Han mener, at Erdogans jagt på Gulen-bevægelsens medlemmer efter kupforsøget har resulteret i tabet af veluddannede og dygtige funktionærer, økonomer og politikere, som tidligere var hans allierede. Til trods for dette, forventes Erdogan at vinde valget på søndag, og Liel tror, at han stadig har mange tangenter at spille på. Han har skiftet Tyrkiets konfliktfyldte regionale politik til en søgen efter genoprettelse af gamle venskaber, og hvis han formår at nedtone sin islamistiske side, mener Liel, at han vil være i stand til at rette op på de problemer, der har opstået siden 2016.
    Jyllands-Posten, mandag, s. 8; Politiken, lørdag, s. 4, 10, tirsdag, s. 1,8; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (30.05.2023)

    Erdogan står stærkere end nogensinde
    Pinsens aviser bringer debatindlæg, kommentarer, analyser og ledere om præsidentvalget i Tyrkiet. I Jyllands-Posten søndag kan man læse en kommentar af tidligere udenrigskorrespondent Per Nyholm. Han skriver blandt andet: "Det tyrkiske demokrati er bedre end sit ry. Mange måneders energisk, ofte støjende valgkamp ville være et særsyn i andre muslimske lande og står ikke i nævneværdig grad tilbage for, hvad millioner af især sydeuropæiske vælgere regelmæssigt byder sig selv og deres politikere, uden at det giver anledning til nedladende kommentarer i formodet højerestående kredse. [...] Tyrkiet er ikke det perfekte demokrati, så langtfra. Det betjener sig under Erdogan af censur, politiske fanger og politiserede domstole. Det er ringere end EU-demokratierne på Balkan, men bedre end styreformerne i nabolande eller nære lande som Syrien, Egypten, Iran og Rusland. Vælgernes flertal kan rent faktisk udskifte de ledende politikere, og disse er hverken værre eller bedre end politikerne i f. eks. Israel. Skulle Kilicdaroglu mod forventning gå sejrrigt ud af søndagen, vil der indtræffe en hurtig forbedring af Nato-landet Tyrkiets forhold til Washington og Bruxelles. Sverige vil blive optaget i Nato senest i forbindelse med alliancens topmøde i Vilnius om to måneder, forhandlingerne om Tyrkiets medlemskab af EU vil blive genoptaget. Demokratiet og retsstaten vil blive styrket, og den kunstigt skabte konflikt med kurderne i øst nedtrappet. [...] Erdogan er ubehagelig i sin magtudøvelse, men han er hverken morderisk som herskerne i Iran og Syrien eller totalitær som Ruslands krigsførende og fascistiske præsident Putin, med hvem han plejer et taktisk, under Vestens betragtning utidigt venskab, ikke ulig Viktor Orban i Ungarn."

    I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad tirsdag, skrevet af avisens korrespondent i Mellemøsten, Allan Sørensen, kan man blandt andet læse: "Det er uvist, hvad Tyrkiets præsident Erdogan vil bruge sin store magt til efter genvalget. Men vil han redde landets økonomi, må han vælge en pragmatisk vej. [...] Men uanset hvordan sejren omtales og tolkes, bliver de kommende fem år med Erdogan som præsident et afgørende kapitel for det moderne Tyrkiet. Ikke mindst fordi det givetvis er Recep Tayyip Erdogans sidste præsidentperiode, hvor han vil forsøge at sætte afgørende præg på landets fremtid. [...] Først efter fem år på premierministerposten begyndte han gradvist at udfordre Tyrkiets mangeårige sekularisme og fokusere på islamisme. De store ændringer kom, i årene efter han blev valgt til præsident i 2014. På det regionale plan begyndte han at skændes med Israel og Egypten. Han forværrede forholdet til USA, EU og Nato. Internt i Tyrkiet blev fredsprocessen med landets kurdiske mindretal afløst af en militær offensiv mod den kurdiske separatistbevægelse PKK. Efter kupforsøget i juli 2016 foretog han en omfattende udrensning af den politiske opposition. [...] Hvis de seneste måneder er en indikation, er det muligt, at Erdogan i den kommende tid vil anstrenge sig for at forbedre Tyrkiets regionale og internationale forbindelser. Årsagen er, at Erdogan har brug for at finde en løsning på den økonomiske krise, Tyrkiet har været ramt af siden coronakrisen. Erdogan har allerede taget initiativ til forbedring af forholdet til Israel og Egypten. I skænderiet om Sveriges optagelse i Nato, hvor Tyrkiet indtil videre har nedlagt veto på grund af koranafbrændinger, ventes det, at Erdogan vil være villig til at acceptere et kompromis, hvis USA lemper på de restriktioner, landet påførte Tyrkiet, efter Erdogan købte russiske våbensystemer. [...] Mange af Erdogans vælgere ønsker et langt mere islamisk Tyrkiet. Mens Erdogan allerede har taget et opgør med den mangeårige sekularisme ved at bygge koranskoler, annullere tørklædeforbud og sluse religiøst dannede ind i nøglestillinger, har han endnu ikke taget det helt store skridt, hvad angår islamisering af Tyrkiet. Et skridt, hvor de sekulæres rettigheder for alvor indskrænkes, og som vil skubbe Tyrkiet i retning af lande med sharia-lovgivning."

    I Politikens leder tirsdag kan man blandt andet læse: "Vælgerne i Tyrkiet gjorde det igen. Stemte med et klart flertal for, at landets stærke mand, præsident Recep Tayyib Erdogan, tager en tørn mere ved roret. [...] Det er skidt nyt for både EU og Nato, der havde håbet på et magtskifte i Ankara. Nu må både Europa og Nato indstille sig på at fortsætte det usikre og kriseramte samarbejde med Tyrkiet, der, uanset om man synes om Erdogan eller ej, forbliver en afgørende vestlig allieret. Vesten har brug for Tyrkiet - både når det gælder som barriere mod flygtningestrømme, som militær magt i en plaget region og som Nato-medlem til at sige ja til at optage Sverige i alliancen. [...] Tyrkerne foretrak endnu en gang den stærke mand snarere end den tænksomme og mere beskedne rival. Kilicdaroglu lavede valgvideoer fra sit beskedne køkken for at vise, at han var en mand af folket og ikke korrupt. Erdogan sad i sit nybyggede præsidentpalads med mere end 1.000 værelser og pralede. Og vandt. Hans valgsejr bør vække til eftertanke, ikke bare blandt liberale kræfter i Tyrkiet, men mere generelt i Vesten."

    I Jyllands-Postens leder tirsdag kan man blandt andet læse: "Mens regeringscheferne rutinemæssigt afsendte deres lykønskningstelegrammer til Ankara, kunne man næsten høre det kollektive, dybe suk, der steg op fra Vestens hovedstæder: Fem år mere med den uberegnelige Recep Tayyip Erdogan som tyrkisk præsident. Ikke just, hvad den frie verden, der har nok at se til på alt for mange fronter, har brug for. [...] De mange forudsigelser om, at Tyrkiets store økonomiske og sociale problemer foruden en elendig håndtering af de store jordskælv ville afgøre valget, blev gjort til skamme. Det lykkedes igen Erdogan at gøre valget til et spørgsmål om sin person, lydigt bakket op af de statskontrollerede medier, hvor kun han er til stede, og hvor han dikterer dagsordenen: Erdogan mod resten af verden. For et flertal er det stadig vigtigst, at han kan placere Tyrkiet internationalt, skabe respekt om republikken og tale Nato og EU midt imod. [...] Hvad der hidtil har været slemt, kan nu sagtens blive endnu værre på den internationale scene. En styrket Erdogan kan være fristet af at radikalisere sig selv. Der er ingen garanti for, at Sverige får et nådigt nik fra ham til at blive optaget i Nato på Nato-topmødet om halvanden måned. Der er slet ingen garanti for, at han opgiver sin midterposition mellem Vesten og Rusland, hvor han holder Tyrkiet uden for sanktionerne mod Kreml. Og der er helt sikkert ingen garanti for, at undertrykkelsen hjemme lempes så meget, at Tyrkiet igen kan nærme sig EU. Alle forhandlinger om et tyrkisk EU-medlemskab er for længst lagt på is. Nato skal være glad, hvis man undgår en større debat om, hvorvidt Tyrkiet ikke bør smides ud af alliancen, sådan som Erdogan konstant underløber sine partnere."
    Jyllands-Posten, søndag, s. 40, tirsdag, s. 20; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 1; Politiken, tirsdag, s. 1 (30.05.2023)

    Prioriterede historier

    Rusland har i krigens løb fundet hul efter hul i den vestlige mur af sanktioner
    Trods Vestens hele ti sanktionspakker er der stadig en strøm af vestlige og russiske produkter, der sælges hen over grænserne og nu vil EU forsøge at mobilisere hjælp fra lande uden for unionen for at stoppe smuthullerne, skriver Berlingske lørdag. Sanktionsbruddene sker på forskellige niveauer, hvor der udover de russiske spøgelsesflåder også omgås sanktionerne i stor stil via tredjelande. Den 11. sanktionspakke vil derfor også bestå i at se de hidtidige sanktioner efter i sømmene, men samtidig vil man også forsøge at få tredjelande til at overholde sanktionerne. Der er endnu ikke enighed om, hvordan det præcis skal ske, men der arbejdes på at opfinde et nyt juridisk værktøj, så EU på den ene eller den anden måde kan straffe lande, der ikke makker ret. "Jeg tror stadig, det er en god idé at have sådan en pisk, man kan svinge med, hvis ikke man kan få lande, der på en uhensigtsmæssig måde bliver platform for de her sanktioner, i tale, " lød det oven på et møde om sanktionerne i Bruxelles i denne uge fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Filip Medunic, der er sanktionsekspert hos tænketanken European Council of Foreign Relations, mener dog ikke, at det er realistisk at få lukket alle smuthullerne. "Det er heller ikke realistisk at have sanktioner som en slags mirakelløsning i sin udenrigspolitik. Det kommer ikke til at fjerne alle besværlige beslutninger, det kan kun være en del af en strategi," siger Filip Medunic. Gonzalo Saiz Erausquin, ekspert i økonomisk kriminalitet, Tænketanken Royal United Services Institute, er også skeptisk og påpeger, at flere regeringer i begyndelsen af krigen sagde, at sanktionerne skulle bringe den russiske økonomi i knæ og nærmest stoppe krigen. "Jeg tror, det er et urealistisk mål. Og nu går budskabet også mere i retning af at sende et stærkt signal om støtte til Ukraine, og at vi ikke vil tillade, at vores penge og produkter hjælper Rusland," siger han.

    Politiken skriver mandag, at det amerikanske firma Mondelez, der ejer brands som Marabou, Toblerone og Daim, er kommet på Ukraines sorte liste over internationale krigssponsorer som virksomhed nummer 27. EU er opmærksomme på Ukraines sorte liste, mens de er i gang med at forberede sin 11. sanktionspakke mod Rusland. Indtil videre har EU blandt andet forbudt import af kul og vodka og beslaglagt oligarkers lystyachter og indefrosset centralbankreserver, men i forbindelse med de nye sanktioner er der planer om at straffe virksomheder, som hjælper Putin, og det er her, Ukraines sorte liste kan spille ind. I sidste uge sagde Mondelez' administrerende direktør, belgieren Dirk Van De Put, til mediet Tijd, at beslutningen om at forblive aktiv i Rusland var "langt den sværeste" i hans karriere. Mondelez beskæftiger 3.000 personer og får råvarer fra 10.000 russiske landmænd og De Put begrundede beslutningen med, at det ville have været "et menneskeligt drama", hvis firmaet havde trukket sig. "Vi sælger chokolade og kiks. I nogle lande betragtes kiksene som en del af en normal kost. (...) Så vi føler, at vi leverer produkter til den normale forbruger i Rusland," sagde De Put og argumenterede desuden med, at 90 procent af det, firmaet sælger i Rusland, også bliver produceret der.
    Berlingske, lørdag, s. 1, 4-5; Politiken, mandag, s. 8 (30.05.2023)

    EU og de største industrilande kræver kontrol med kunstig intelligens
    I denne uge mødes G7-landene, som blandt andet omfatter EU, USA og Japan, for at drøfte, hvilke fælles krav der skal stilles til brug af kunstig intelligens, skriver Berlingske tirsdag. Tidligere på måneden nåede EU-Parlamentet til enighed om en lovgivning, som nu skal endeligt behandles i parlamentet, blandt de 27 EU-landes ministre og i EU-Kommissionen. For to uger siden lød det fra Kommissionens næstformand, den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at hun finder det "supervigtigt at få en politisk aftale om kunstig intelligens på plads inden udgangen af 2023". Tidligere på ugen truede OpenAIs medstifter og topchef, Sam Altman med at lukke for ChatGPT i Europa, hvis lovkravene bliver for skrappe, hvilket straks udløste kritik fra EUs kommissær for det indre marked, Thierry Breton, der slog fast, at den foreslåede lovgivning ikke er til forhandling. Den hollandske parlamentariker Kim van Sparrentak, som har været med til at udarbejde EU-lovgivningen, slog også fast, at hun og kollegerne "ikke skal lade os afpresse af amerikanske virksomheder". "Hvis OpenAI ikke kan leve op til grundlæggende datahåndtering, gennemsigtighed, tryghed og sikkerhedskrav, så er deres systemer ikke egnede for det europæiske marked," sagde hun. Nils Rauer, teknologipartner hos advokatfirmaet Pinsent Masons, tror ikke på, at OpenAI vil lukke i Europa. "Det er usandsynligt, at OpenAI vil vende ryggen til Europa. EU er økonomisk alt for vigtig. Man kan ikke skære et indre marked med tæt på 500 millioner mennesker og en økonomi på 15.000 milliarder euro væk," siger han.

    Berlingske bringer mandag en kronik af Daniel Aunvig, leder af Data and Ai Microsoft, Søren Mørk, leder af AI Risk EY, Mikael Munck, CEO og stifter af 2021.AI og Andreas Espersen, digitaliseringspolitisk chef Dansk Industri. De skriver blandt andet: "Det kommer til at gå stærkt - allerede i 2030 forventer Europa-Kommissionen, at 75 procent af EUs virksomheder bruger ai, Cloud og Big Data, og at teknologien kan styrke produktiviteten markant. Men den hastige udvikling de seneste måneder har skabt uro både globalt og herhjemme, hvor både myndigheder, borgere og techbranchen selv råber vagt i gevær. Digitaliseringsministeren blev 3. maj 2023 kaldt i åbent samråd om den aktuelle udvikling inden for kunstig intelligens herunder ChatGPT. Der blev efterspurgt konkrete nationale initiativer, og her var det glædeligt at høre ministerens svar på spørgsmålet om potentialet for en dansk regulatorisk "sandkasse", hvor vi så at sige "leger" med ai under ordnede forhold for at afprøve de nye teknologiske muligheder. [...] I Danmark har vi både evnerne og betingelserne til at forme rammerne for fremtidens kunstige intelligens: Vi har en af verdens stærkeste digitale infrastrukturer og er det medlemsland i EU, der investerer flest penge på digitalisering af vores virksomheder. [...] Hvis vi venter på EU, er det for sent. Vi byder ai-forordningen velkommen, og deler den grundlæggende indstilling til behovet for at håndtere de risici, der er forbundet med ai proportionalt og effektivt. Men vi skal ikke vente på forhandlingerne i Bruxelles. Allerede nu skal vi skabe et bæredygtigt og ansvarligt udviklingsmiljø i Danmark."
    Berlingske, tirsdag, s. 9, mandag, s. 22-23 (30.05.2023)

    Regeringen poster flere milliarder i Ukraine-fonden
    Regeringen vil øge bidraget til Ukraine-fonden med 7,5 milliarder kroner i år, skriver Berlingske tirsdag. "Det er nu, at ukrainerne har behov for vores våben og vores støtte, så derfor haster det. Men der er ikke noget, der tyder på, at næste år er et år med fred, så derfor afsætter vi allerede nu mere end ti milliarder i 2024," siger statsminister Mette Frederiksen (S) til DR. Udmeldingen fra statsministeren kommer dagen før at fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterer regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig. På Twitter takker Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, Danmark for at øge bidraget til Ukraine-fonden. "Taknemmelig over for Folketinget, den danske regering og det danske folk for beslutningen om at øge finansieringen af Ukrainefonden med 2,6 milliarder dollar (cirka 18 milliarder kroner, red.). Dette store bidrag vil yderligere styrke den ukrainske hærs kampevner på den korte og mellemlange bane," skriver han.

    Information skriver lørdag, at regeringen tirsdag præsenterer sit udspil til en ny økonomisk rammeaftale for Forsvaret, samt planen for, hvordan Danmark år for år vil øge sine forsvarsudgifter, så de i 2030 kommer op på to procent af bnp. Dick Zandee, seniorforsker og chef for sikkerhedsenheden ved Clingendael, Hollands institut for internationale studier, mener, at med de stigende militærudgifter over hele Europa, så stiger risikoen for at komme bagerst i køen, hvis man er lang tid om at træffe beslutningerne. "På kort tid skete der et stort skifte i grundindstillingen til forsvarsbudgettet og forsvarsmateriel, både blandt de politiske beslutningstagere og i det hollandske forsvar," siger Dick Zandee, som forklarer, at det i Holland også førte til nye og mere effektive beslutningsgange i forsvarspolitikken. Fælles indkøb er et af hovedpunkterne i EU Kommissionens forsvarsplan, og ifølge Christine Nissen, forsker i europæisk forsvarssamarbejde og EU som sikkerhedsaktør på Dansk Institut for Internationale Studier, er det et nybrud. "Forsvarspolitik har altid været et nationalt anliggende. De enkelte lande har selv besluttet, hvad de ville købe, de har selv afsøgt markederne, og de har selv placeret ordrerne. Nu lægger man op til at udvikle mere sammen, købe ind sammen og på den måde samordne sit materiel," siger hun. Dick Zandee mener, at EU's forsvarsplan om fælles indkøb er en fornuftig udvikling, som dog stadig mangler at komme op i fart, for lige nu er det europæiske forsvarslandskab så fragmenteret, at det gør indkøbene mindre effektive. I mandags drog forsvarsminister Troels Lund Poulsen til Polen, hvor Danmark blev stemt ind i PESCO, EU's permanente forsvarssamarbejde, og Lund Poulsen kunne annoncere, at han på Danmarks vegne straks ville tilslutte sig i hvert fald to konkrete forsvarsprojekter i EU-regi.

    Information bringer lørdag en analyse af journalist Lars Trier Mogensen, som blandt andet skriver: "Intet er gratis i politik, og SVM-regeringen vil nu gøre det politisk dyrt for andre partier at være med i det kommende forsvarsforlig, som fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterer et udspil til nu på tirsdag. For en sjælden gangs skyld vil det ikke være nok, at forligspartnerne blot er med til at finde de ellers opsigtsvækkende mange penge - barren er hævet helt op til to procent af bruttonationalproduktet i 2030. Nej, denne gang skal de andre partier også være klar til at acceptere en række symbolske og ideologiske ryk. [...] Men der er trods alt også grænser for, hvor hårdt konfrontationen kan trækkes op. Socialdemokraterne med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen er ængstelige for at hejse EU-flaget alt for højt op og gøre et alt for stort nummer ud af kravet om, at Danmark skal være en "aktiv stemme på europæisk plan". Selv om et flertal af vælgerne sidste år ved folkeafstemningen klart valgte at afskaffe det hidtidige forbehold over for dansk deltagelse i det europæiske samarbejde, er socialdemokraterne stadig nølende over for at lægge for meget vægt på EU-forsvar. Frygten er, at arbejdervælgere kan blive presset ud mod højrefløjen - ud mod de skeptiske partier på fløjene. Omvendt er det netop den tilstand, som Lars Løkke vil have gjort op med. Han har internt argumenteret for, at Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige én gang for alle skal tvinges til at bekende kulør, og altså vælge mellem enten EU eller parlamentarisk ligegyldighed."
    Information, lørdag, s. 6-8,13; Berlingske, tirsdag, s. 14 (30.05.2023)

    Arbejdsmarkedspolitik

    Beskæftigelsesminister vil lukke for snyd hos nye digitale tjenester
    Efter virksomheden Wolt og dens blå leveringsbude har modtaget en omfattende afgørelse, som slår fast, at samtlige 5.000 bude er lønmodtagere - og ikke selvstændige, lyder det fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at der er huller i loven på arbejdsmarkedet, som skal lukkes. Det skriver Berlingske lørdag. "Vi halter bagefter, fordi vi ikke har lukket hullerne for, at man kan snyde systemet, bruge falske selvstændige og dermed undgå at sikre folk de rettigheder, de burde have. Derfor er vi nødt til at få defineret nogle klare rammer," lyder det fra ministeren. I flere år har EU arbejdet på at skabe et nyt direktiv, der netop skal indføre ensrettede definitioner på tværs af medlemslandene for, hvad det vil sige at være lønmodtager og selvstændig, men direktivet er blevet udskudt gentagne gange. Det er derfor uklart, hvornår der sker ændringer. Ane Halsboe-Jørgensen fortæller, at hun vil lægge pres på i EU, fordi "vi fra dansk side har et klart ønske om et ambitiøst direktiv", og samtidig tilbyder hun sin hjælp til det svenske formandskab, der leder forhandlingerne. "Jeg vil understrege, at hvis det ikke lykkes at finde fælles EU-fodslag for de her platformsvirksomheder, så er jeg optaget af, at vi selv finder løsningerne i Danmark," siger hun.
    Berlingske, lørdag, s. 6 (30.05.2023)

    FH: Efteruddannelse af lønmodtagerne er afgørende for et mere socialt og bæredygtigt EU
    Altinget tirsdag bringer et debatindlæg af Morten Skov Christiansen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som blandt andet skriver: "Lad mig starte med at slå fast: Når vi taler om et mere socialt og bæredygtigt EU, så er det helt afgørende, at vi ikke glemmer lønmodtagerne. For hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling og digitaliseringen – og det skal vi – så er vi dybt afhængige af dem. [...] Men desværre er vi langt fra i mål. Ikke mindst, når det drejer sig om efteruddannelse, som alene set i lyset af den grønne omstilling haster. Derfor er der brug for at komme i arbejdstøjet. På den baggrund mødtes repræsentanter fra EU-institutionerne, medlemslandene og arbejdsmarkedets parter igen i Porto. Fra 26. til 27. Maj tog de bestik af den sociale søjle i Europa. Når vi fremadrettet skal arbejde for et mere socialt og bæredygtigt Europa, har vi i FH tre klare opfordringer til EU og medlemslandene. [... ] Det grønne væksteventyr skal være startskuddet til et mere socialt og bæredygtigt Europa. Så lad os komme i gang. EU's grønne industripolitik skal gå hånd i hånd med ordnede løn- og arbejdsvilkår. [...] Godt nok har EU-institutionen klare retningslinjer for at skabe et mere socialt Europa, men EU skal arbejde endnu mere aktivt for at sikre en fair grøn og digital omstilling, et mere socialt retfærdigt indre marked og ordnede løn- og arbejdsvilkår for alle lønmodtagere. FH mener, at det først og fremmest er et nationalt ansvar at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår – ikke mindst gennem kollektive aftaler. Men EU har også en vigtig rolle i at fremme den sociale dialog, så alle europæiske lønmodtagere er sikret et godt arbejdsliv. [...] Når vi lægger strategien for løsningerne på tidens og fremtidens udfordringer, er det vigtigt at indtænke en social dimension. Det handler i sidste ende om mennesker, der går på arbejde hver eneste dag. Derfor er sociale møder som det i Porto så vigtigt. Det er her, Europa tegner linjerne for de sociale ambitioner, vi har i EU. Europa kan virkelig rykke på den sociale dagsorden, når alle trækker i den samme retning. Så lad os nu huske lønmodtagerne."
    Altinget, tirsdag (30.05.2023)

    Minister klar til kamp i Bruxelles: Regningen for EU's grønne krav skal mindskes
    Erhvervsminister Morten Bødskov (S) går ind i kampen i Bruxelles for færre og automatiserede krav til bæredygtighedsrapportering. Han fremhæver bekymringen for de store omkostninger, danske virksomheder kan stå over for som følge af EU's nye grønne krav. "Vi har anbefalinger til, hvordan man kan minimere, hvad virksomhederne skal rapportere, og hvordan man kan automatisere det, så det ikke er et skema, der skal udfyldes," siger han. Men Bødskov erkender risikoen for at udvande effekten af bæredygtighedsrapporteringen. "Men hvis man søsætter et projekt, som i milliardklassen har byrder for det danske erhvervsliv, så er der noget, der tyder på, at man godt kan rydde lidt op i det. Og det er det, vi gør," lyder det fra erhvervsministeren. Bødskov er bekymret for, at omkring 2.300 danske virksomheder vil blive direkte berørt af rapporteringskravene, men endnu flere vil opleve konsekvenserne indirekte. Han håber at lette byrderne ved at digitalisere den kommende rapportering og dermed sikre, at den kan automatiseres. "Kunne man gøre det på en måde, hvor virksomheder indrapporterer automatisk, og tiden bruges på en afkrydsning frem for, at du skal udfylde flere linjer i et skema. Det vil være den slags forslag, vi byder ind med," siger Morten Bødskov. For nylig mødtes Bødskov med sine europæiske kollegaer for at fremme Danmarks synspunkter i EU-Kommissionen. "Der var ni lande, som eksplicit sagde, at de støtter vores synspunkter om, at vi skal sørge for minimere byrderne for erhvervslivet, og det blev faktisk også støttet af EU-Kommissionen," siger Bødskov. På trods af dette mener Kim Haggren, vicedirektør i Dansk Industri, at det er afgørende, at Danmark også forbereder danske virksomheders rapportering parallelt med at lægge pres på EU.
    Jyllands-Posten, tirsdag, s. 6-7 (30.05.2023)

    Beskæftigelse, vækst og investeringer

    Ukrainsk appel til dansk erhvervsliv: Kom og bidrag til genopbygningen
    Krigen i Ukraine har forårsaget økonomisk nedgang og ødelæggelse, men ifølge landets viceøkonomiminister, Oleksandr Gryban, er det også en chance for landet og dets befolkning. Han mener, at Ukraine tidligere har spildt tid og fastholdt forældede økonomiske strukturer, men at krigen har nu tvunget dem til at gennemgå en nødvendig transformation. Trods den alvorlige situation ser Gryban en mulighed for at genopbygge landet fra bunden og opfordrer danske virksomheder til at udnytte denne chance ved at investere i Ukraine. Under en tur til Danmark deltog Gryban i lanceringen af et nyt investeringsforum, der sigter mod at støtte danske virksomheders muligheder for at bidrage til genopbygningen af Ukraine og fremme samarbejdet mellem danske og ukrainske virksomheder. Her takkede han Danmark for hjælpen og fremhævede, at Ukraine har en robust befolkning, faglærte arbejdere, veluddannede mennesker, mineralressourcer og et stort landbrugsområde, hvilket giver muligheder for produktion af solenergi og eksport af grøn energi til EU.
    Jyllands-Posten, mandag, s. 29 (30.05.2023)

    Værdikampen om væksten: Teknologioptimister mod klimapessimister
    I diskussionen om vækst overvejes det, om klimaforandringer kræver et opgør med tankegangen om økonomisk vækst, eller om vækst er nødvendig for at finde teknologiske løsninger. På en nylig konference arrangeret af Europa-Parlamentet i Bruxelles, der blev åbnet af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, blev det diskuteret, om vi skal finde en vej ud på "den anden side af vækst". Historisk har vækst været betragtet som en forudsætning for jobskabelse, velfærd og højere levestandard. Men med stigende videnskabelige advarsler om, at menneskets produktionsiver underminerer de fysiske og miljømæssige forudsætninger for velstand, har kritikken af væksten fået vind i sejlene. Thomas Barnebeck Andersen, professor i økonomi ved Syddansk Universitet, ser vækst som en måde at bruge ressourcerne mere effektivt for at få mere ud af mindre. Han erkender, at økonomisk aktivitet kan have skadelige effekter på miljø, klima og biodiversitet. "Vækst er ikke bare forudsætningen for, at kommende generationer lever længere, bedre og mere bæredygtige liv, vækst skaber også mere åbne og tolerante samfund," siger han. Rune Detlif Baastrup, direktør for Teknologirådet, mener derimod, at grøn teknologi ikke kan løse klima- og andre kriser hurtigt nok. Han understreger, at med den nuværende vækst vil vi overskride planetens økologiske grænser, også selvom vi omstiller os til grønnere metoder. "Det er nøgne tal, der viser det," siger Rune Detlif Baastrup. Debatten om vækstens rolle i forhold til klimaforandringer og miljøbeskyttelse fortsætter derfor, med forskellige synspunkter om, hvordan vækst og bæredygtighed bedst kan balanceres.
    Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (30.05.2023)

    Det digitale indre marked

    Twitter dropper EU-aftale mod misinformation
    Lørdag oplyste EU's kommissær for det indre marked, Thierry Breton, på Twitter, at det sociale medie Twitter trækker sig fra en frivillig EU-aftale om at bekæmpe misinformation. Det skriver Jyllands-Posten og Politiken søndag. "Men forpligtelserne består. Du kan flygte, men du kan ikke gemme dig," skrev Breton. Ifølge Breton vil Twitter trods udtrædelsen være forpligtet til at bekæmpe misinformation fra den 25. august som følge af EU-forordningen om digitale tjenester.
    Jyllands-Posten, søndag, s. 12; Politiken, søndag, s. 2 (30.05.2023)

    Finansielle anliggender

    Kreative fag skal ikke finansiere Kriminalforsorgen
    Anne-Sophie Gersdorff Schrøder, CEO i Gramex, skriver i et debatindlæg i Politiken tirsdag blandt andet: "Skatteminister Jeppe Bruus fik for nylig et svar fra EU-Kommissionens generaldirektorat for skat og told. Hans embedsmænd havde spurgt, om det ikke var rigtigt, at EU stiller krav til Danmark om at fjerne momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet. Det gjorde ministeriet, fordi SVM-regeringen 7. marts indgik et forlig om Kriminalforsorgens økonomi sammen med Konservative, Dansk Folkeparti og SF. En del af finansieringen af fængselsvæsnet er netop hængt op på at fjerne denne momsfritagelse. [...] Skatteministeren efterspurgte belæg hos EU-Kommissionen for at fjerne en momsregel, der har eksisteret i Danmark siden 1979. Men for Jeppe Bruus og den socialdemokratiske del af regeringen må svaret have været nedslående. Det var nemlig meget entydigt og umisforståeligt: Nej, det er alene op til den danske regering at afgøre, om man vil fastholde den særlige momsfritagelse. Heri spiller kommissionen ingen rolle. Dermed er grundlaget for en del af finansieringen af fængselsaftalen fra marts forsvundet. [...] Men hvis Folketinget ophæver fritagelsen, så fanger bordet. Vi kan ikke genindføre en momsfritagelse på dette område, men vi kan - med EU-Kommissionens svar til skatteminister Jeppe Bruus - sagtens få lov til at holde fast i denne praksis. [...] Alligevel har Bruus og den socialdemokratiske del af regeringen tilsyneladende stirret sig blind på, at kunstnerisk aktivitet skal pålægges moms. Men efter at svaret fra EU-Kommissionens generaldirektorat er løbet ind, er der ikke flere valide argumenter."
    Politiken, tirsdag, s. 7 (30.05.2023)

    Nye skurke? Virksomheder står for skud, når inflationen skal forklares
    Kristian Weise, underdirektør i TrygFonden, skriver i en kommentar i Berlingske mandag blandt andet: "Den fortsat høje inflation er den største økonomiske udfordring herhjemme og i udlandet. For godt nok er den faldet fra rekordniveauerne sidste år, men den har bidt sig fast og er fortsat langt højere end det, vi er vant til. Derfor undersøger nationalbanker og økonomer rundt om i verden også i stigende grad, hvor inflationen kommer fra, og hvad der holder den i live. Og en teori, der udpeger en uvant skyldig, har fået medvind. [...] I USA sagde daværende næstformand for den amerikanske centralbank, Lael Brainard, tidligere på året, at det ikke var stigende lønninger, som var den primære årsag til inflationen, men at der i en række sektorer er virksomheder, der øger deres detailpriser mere, end deres input stiger med. Og i Europa kommenterede styrelsesmedlem i den europæiske centralbank, Fabio Panetta, at 'virksomheders opportunistiske adfærd kunne forsinke faldet i kerneinflationen', og at man derfor burde 'monitorere risikoen for en profit-pris spiral, der kunne gøre kerneinflationen mere standhaftig.' Beregninger fra centralbanken viser, at overskuddene i en række sektorer over de seneste år er steget væsentlig mere end lønningerne i dem. En af dem, der mest vedholdende peger på, at en del virksomheder i dag udnytter forventningen om højere priser til at øge deres indtjening, er cheføkonomen i den schweiziske storbank UBS, Paul Donovan. [...] Paul Donovans yndlingseksempel er udviklingen i mælkepriser i Storbritannien. Her har detailhandlens avancetillæg - dvs. det, der lægges oveni den pris, landmændene får for mælken - nemlig i årtier ligget på 25-30 pence pr. pint (som er knap en halv liter). Men det seneste år er det steget til 44 pence. Det er ifølge cheføkonomen et klart tegn på, at mejerier, supermarkedskæder og andre har brugt krigen i Ukraine og de stigende råvarepriser til at skrue op for det, de tjener på de enkelte produkter. Fokus på, hvad der skaber og fastholder inflationen, handler ikke kun om at pege fingre ad de skyldige, men også om, hvordan man bedst bekæmper inflationen. Højere renter er nemlig langtfra det mest effektive middel til det, hvis inflationen er profitdrevet. Så er 'forbrugeroprør' og 'truslen om politisk involvering' meget mere effektivt, påpeger UBS' cheføkonom."
    Berlingske, mandag, s. 24 (30.05.2023)

    Institutionelle anliggender

    Eva Kjer er ny vicepræsident for europæisk liberalt parti
    På Altinget mandag kan man læse, at Eva Kjer Hansen, tidligere topminister for Venstre og EU-parlamentariker, er blevet valgt som ALDEs nye vicepræsident. ALDE, Alliance of Liberals and Democrats for Europe, er en international liberal organisation, som Venstre er medlem af. Eva Kjer Hansen vender dermed tilbage til europæisk politik, efter hun tidligere har været det længst siddende medlem af Folketingets Europaudvalg. Efter valget udtalte Eva Kjer Hansen: "Jeg glæder mig meget til arbejdet i vores liberale ALDE-familie. Verden er et uroligt sted, og vi skal aldrig tage friheden for givet i Europa. Jeg ser frem til aktivt at fremme de demokratiske rettigheder og friheden i Europa". Hun vil fortsat tjene i Folketinget som suppleant for Venstre-politikeren Christoffer Aagaard Melson, der er på barsel indtil 15. juni. Eva Kjer Hansen har en imponerende politisk karriere bag sig, inklusive fire ministerposter og en 32-årig politisk karriere. Hun blev første gang medlem af Folketinget i 1990 og har også været medlem af Europa-Parlamentet.
    Altinget, mandag (30.05.2023)

    Internationalt medie ser Mette Frederiksen som NATO-kandidat
    Når snakken falder på, hvem der til efteråret skal overtage roret hos NATO, så dukker statsminister Mette Frederiksens navn op hos et af verdens største nyhedsbureauer Reuters, som mener, at hun er en seriøs kandidat. Det skriver Berlingske søndag. Reuters citerer Jamie Shea, en tidligere højtstående NATO-embedsmand gennem 38 år, for at sige, at NATO-lederne vil søge en "meget dygtig politiker, kommunikatør og diplomat". "Frederiksen opfylder alle ovenstående kriterier," skriver Reuters og fortsætter: "Selvom hun siger, at hun ikke er kandidat, har hun undladt at sige, at hun ikke er interesseret i jobbet. NATO-diplomater fortæller, at hun bag kulisserne bliver seriøst overvejet." Andre stærke kandidater er, ifølge Reuters, Estlands premierminister, Kaja Kallas, EU-Kommissionens formand, tyske Ursula von der Leyen, og Canadas vicepremierminister, Chrystia Freeland.I Sigtekornet i Politiken lørdag skriver politisk kommentator Noa Redington blandt andet: "Så skete det. Statsministeren skal på besøg i Det Hvide Hus. Sådan! Jeg håber inderligt for Mette Frederiksen, at hun lykkes med at blive Nato's næste generalsekretær. For det er åbenlyst, at hun keder sig i dansk politik. [...] Frederiksen skylder intet. Hun har givet alt, hvad hun har. Og mere til. Nu venter Nato! Måske. For det kan jo gå galt. Faktisk er det absolut mest sandsynlige, at en anden snupper posten. For snuden af vores statsminister og de andre håbefulde kandidater, der rejser rundt mellem alliancens hovedstæder og gør deres hoser grønne. [...] Heldigvis opstår der en ny mulighed til næste år, når de store europæiske poster skal fordeles. Frederiksen er næppe i spil som formand for kommissionen. Mange krydser fingre for, at tyske Ursula von der Leyen fortsætter. For Europas skyld. Selvfølgelig vil Frederiksen indgå i kabalen om, hvem der skal stå i spidsen for Det Europæiske Råd. Spørg ikke hvorfor. Spørg hvorfor ikke! En genvalgt statsminister er sin vægt værd i guld. [...] Lige nu er bølgeskvulpene små. Men de vokser sig stadig større. Nedtællingen til post Frederiksen er begyndt. Det sejler. Det er skidt for Danmark. Det er skidt for statsministeren. Derfor: Jeg håber, Mette Frederiksen bliver Nato's næste generalsekretær."
    Berlingske, søndag, s. 15; Politiken, lørdag, s. 4 (30.05.2023)

    Korruptionsmistænkt i ”Qatargate” ude af husarrest og tilbage på EU's talerliste
    Jyllands-Posten skriver mandag, at efterforskningen af en omfattende korruptionsskandale i Europa-Parlamentet stadig er i gang, samtidig med at de mistænkte begynder at genoptage deres arbejde i parlamentet. Korruptionssagen, kendt som "Qatargate", rystede EU, og efter månedlange efterforskninger, herunder skjulte kameraoptagelser og telefonaflytninger, foretog belgisk politi ransagninger i private hjem og kontorer i Bruxelles i december. Politiet beslaglagde over 11 millioner kroner i kontanter, herunder bundter af nytrykte eurosedler, og anholdte flere personer. Mistanken gik på, at den tidligere europaparlamentariker, Pier Antonio Panzeri fra Italien, drev et ulovligt netværk med formålet at påvirke lovgivningsarbejdet i EU ved hjælp af penge fra Qatar og Marokko. Selvom Marc Tarabella stadig er mistænkt i sagen, er han nu tilbage i Europa-Parlamentet, da han for nylig blev løsladt fra sin elektroniske fodlænke og ikke længere er under husarrest. Ifølge parlamentets regler kan en person udføre sit arbejde, selvom de er under anklage. Tarabella deltog i afstemninger i fiskeriudvalget og stemte imod afvisningen af et kontroversielt lovforslag om naturgenopretning.
    Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (30.05.2023)

    Statsborgerskab i bytte for kontanter
    Mandag bringer Politiken et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen, medlem af EU-Parlamentet for SF og næstformand i EU’s skattelyudvalg. Her kan man blandt andet læse: "I løbet af det seneste årti har EU-lande udstedt cirka 6.000 gyldne pas og givet yderligere 100.000 opholdstilladelser til udenlandske købere. Disse dokumenter giver de samme rettigheder, som andre EU-borgere har, herunder frihed til at opholde sig, arbejde og bevæge sig inden for EU, samt mulighed for at deltage i lokale valg og i europaparlamentsvalg. [...] Ud over det dybt uretfærdige i, at ultrarige kan omgå loven ved at købe sig til rettigheder, udgør det også en betydelig risiko for hvidvask og skatteunddragelse. Desuden er salget af EU-statsborgerskab blevet en oplagt mulighed for russiske oligarker til at beskytte deres formuer og få adgang til det europæiske finansielle system. Disse personer udnytter nemlig de gyldne pas-programmer til at hvidvaske deres penge og omgå EU's sanktioner. Ordningerne har længe været en sten i skoen på EU-systemet, og tilbage i marts 2022 anbefalede EU-Kommissionen igen medlemslandene at lukke ordningerne. [...] I disse dage forhandler Europa-Parlamentet og Europarådet om EU's nye hvidvaskregler, og som forhandler for De Grønne kæmper jeg og mine kolleger benhårdt for at få forbudt gyldne visa. Jeg håber, det vil lykkes, men de juridiske muligheder er begrænsede."
    Politiken, mandag, s. 6 (30.05.2023)

    Interne anliggender

    Dansk vintervåben i energikrigen er ladt, men alligevel er der bekymring
    Selvom de to danske gaslagre aldrig har været så fyldt op som nu, så advarer både Energistyrelsen og en analytiker mod at tro, at vi kan undgå en krise den kommende vinter. "De danske forbrugere og virksomheder har været gode til at spare og til at omstille sig til andre brændsler. Samtidig lykkedes det i den forgangne vinter at få rigtig meget flydende gas til Europa. Men hvad angår den kommende vinter, er jeg mere forsigtig. Så længe vi fortsætter med at spare energi, har vi sandsynligvis nok til vinteren, men hvis gasforbruget går tilbage til 2021niveau, står vi igen i et scenario, hvor vi i Europa kan mangle gas," siger Martin Hansen, der er vicedirektør i Energistyrelsen. Tom Marzec-Manser, områdechef i den globale energitænketank ICIS, mener, at Energistyrelsen gør klogt i at være forsigtig. "Europas lagre er rigtig godt fyldt op for dette tidspunkt af året, men det betyder ikke, at man skal være alt for selvtilfreds, for det kan se meget anderledes ud om et år eller bare om nogle måneder," siger han og fortsætter: "Den ene store risiko er, at hvis Kinas industrimaskine virkelig sætter fart på i de kommende måneder og ind i næste vinter, vil Kina købe mere amerikansk gas på spotmarkedet. Det vil ske på bekostning af Europa. Den anden er vejret. Selv en gennemsnitlig vinter kan blive en hårdere prøvelse end den, vi lige har overstået, for den var exceptionelt mild."
    Politiken, søndag, s. 15 (30.05.2023)

    Måske vil Grønland vælge løsrivelse. Især hvis Danmark ikke viser dem respekt
    I Politikens Signatur tirsdag, skrevet af korrespondent Anders Jerichow, kan man blandt andet læse: "Selvfølgelig vil Grønland gerne bestemme mest muligt selv. Og selvfølgelig forventer grønlændere, at de vises respekt. Danmark bør kunne hjælpe med begge dele - i stedet for at køre alt op til et fornærmet spørgsmål om løsrivelse eller bloktilskud. I et rigsfællesskab er det vel ikke underligt, at alle vil tale deres egne sprog. Ku' vi lige se en storm, hvis EU afviste, at danske politikere talte dansk i Europa-Parlamentet? Jamen, så få dog indkøbt nogle hørebøffer og ansat en flok tolke i en fart, så ordet kan blive frit i Folketinget, også på grønlandsk og færøsk. [...] At udenrigsministeren ville tage et slagsmål om, at Nuuk for femte gang blev forbigået ved udpegningen af en arktisk ambassadør - det er simpelthen at bede om ballade, selv om det kunne undgås. Hvordan kunne det undgås? Ved at udpege en grønlandsk ambassadør eller ved at udpege et grønlandsk-dansk makkerskab. Kan vi lige så godt berede os på grønlandsk løsrivelse af vores fine lille kongedømme og rigsfællesskab? Det bestemmer Grønland. Vi har for længst accepteret princippet. Men det, Grønland taler om nu, er retten til at bestemme senere, hvis det bliver økonomisk muligt og politisk relevant. Prøv at se i spejlet. Vi vil - også - gerne bestemme selv. Mest muligt. Alligevel har vi bestemt, at vi vil være med i Nato og i EU. [...] Grønlændere vil også kunne vælge selv. Og ligesom det gjaldt for danskere i forhold til EU, vil det ikke give nogen mening, uden at det sker på et frit grundlag og med begribelige alternativer. Måske vil de vælge løsrivelse, især hvis Danmark ikke viser dem respekt i rigsfællesskabet. Måske vil de vælge rigsfællesskabet, hvis de føler sig værdsat og respekteret i fællesskabet."
    Politiken, tirsdag, s. 7 (30.05.2023)

    Socialdemokratiet går i valgforbund med SF og Alternativet til EP-valg
    S og SF udvider deres stemme-alliance ved Europa-parlamentsvalget til også at omfatte Alternativet i håb om, at de kan hjælpe hinanden til et godt resultat ved valget til Europa-Parlamentet (EP) næste år, skriver flere aviser i Pinsen. På et pressemøde fredag eftermiddag stod statsminister Mette Frederiksen (S), SF-formand Pia Olsen Dyhr og Alternativets partileder, Franciska Rosenkilde sammen foran Christiansborg. Ifølge statsminister Mette Frederiksen handler alliancen først og fremmest om at skubbe på for et grønnere Europa. "Noget, der forener os, selvom vi bestemt ikke er enige om alt hverken i Danmark eller Europa, er vores ønske om et stærkere EU på den grønne dagsorden," siger hun. Mette Frederiksen afviser, at hun allerede nu er ved at varme op til næste folketingsvalg. "Jeg er meget, meget, meget glad for det regeringssamarbejde, vi har med Venstre og Moderaterne. Vi trives godt i det, vi har et regeringsgrundlag, som vi glæder os til at folde ud. Så man kan slet ikke se det her i en dansk sammenhæng," siger hun. Franciska Rosenkilde (Å) fortæller, at det vigtigste for Alternativet var at gå sammen med pro-europæiske kræfter. "Alternativet har altid været et pro-europæisk parti, og vi ønsker et stærkere samarbejde i Europa," siger hun ifølge Jyllands-Posten.
    Jyllands-Posten, søndag, s. 8, lørdag, s. 2; Altinget, fredag; Berlingske, lørdag, s. 9; Information, lørdag, s. 9; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3 (30.05.2023)

    Ungarns politiske veteran går trodsigt mod strømmen
    I forbindelse med Victor Orbans 60-års fødselsdag skriver Jyllands-Posten og Berlingske mandag om Ungarns længst siddende premierminister og leder af det højrenationale Fidesz-parti, som er notorisk kendt for sine konflikter med EU. Trods hans 13 år på posten og støtte fra mange af Ungarns knap 10 millioner indbyggere, er Orban ofte under kritik fra EU og USA, delvist på grund af hans konservative synspunkter om homoseksualitet, kønsdiversitet og tætte bånd til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Han og Fidesz-partiet har regelmæssigt været i modstrid med EU-Kommissionen, der har kritiseret Orbans politik for at være i konflikt med EU's værdier og traktater. Korruptionssager og vedtagelse af love, der ifølge EU underminerer retssystemets uafhængighed, har medført trusler fra EU om at tilbageholde omkring 100 milliarder kroner i lån og støtte, der skulle hjælpe Ungarn med at komme sig efter coronapandemien. I maj vedtog Ungarns parlament dog en reform, der skulle styrke retssystemets uafhængighed, hvilket potentielt kunne udløse nogle af de tilbageholdte midler. Orban, der er jurauddannet og beskriver sig selv som en "landsbydreng", er opvokset i byen Székesfehérvár og er nu baseret i hovedstaden Budapest. Han har tidligere været kommunist, men stiftede det anti-kommunistiske Fidesz-parti i 1988. Han er kendt for at være stærkt indvandrerkritisk, eksemplificeret ved hans enegang ved at opbygge et pigtrådshegn mod Balkan-landene i 2015 for at holde muslimske migranter ude af Ungarn. Denne beslutning gjorde ham upopulær blandt EU-medlemmer, men skaffede ham støtte fra indvandrerkritiske partier i Europa.
    Jyllands-Posten, mandag, s. 36; Berlingske, mandag, s. 20 (30.05.2023)

    Klima

    Afgående miljødirektør til Danmark: Det er realistisk at nå naturmål
    På Altinget tirsdag kan man læse, at Danmark bør gøre mere for at opfylde EU's mål om beskyttet natur. Den afgående direktør for Det Europæiske Miljøagentur, Hans Bruyninckx, mener, at det er realistisk for Danmark at nå målet om 30 procent beskyttet natur, herunder ti procent strengt beskyttet. Han advarer mod at ignorere problemet og siger: "Det er ikke ved at skubbe det her fra sig, at man finder vejen frem." I et afskedsinterview med Altingets EU-podcast udtaler Bruyninckx, at Danmark har været succesfuld i omstillingen til vedvarende energi, men samtidig påpeger han, at landet har meget lidt uberørt natur, hvilket er et problem i forhold til EU's miljøregler. Han mener, at Danmark har brug for at øge indsatsen for at beskytte og bevare naturen i overensstemmelse med EU's regler på området.
    Altinget, tirsdag (30.05.2023)

    Enhedslisten i EU: Nyt spildevandsdirektiv bliver udvandet af liberale fantasier
    Emil Samaras Eriksen, praktikant for Enhedslisten i EU og forretningsudvalgsmedlem i Rød-Grøn Ungdom, skriver i et debatindlæg på Altinget søndag blandt andet: "Min kollega og jeg står forvirret ved en cafe i Europa-Parlamentet og sender lange blikke efter lobbyisten, vi skal mødes med. Her i EU foregår lobbymøder som en slags blind date, for vi har ikke ansigt på hinanden på forhånd. Men kontakten til klima-eksperterne er nødvendig, for vi arbejder for Nikolaj Villumsen, Enhedslistens mand i Parlamentet, og han skal forhandle en ambitiøs EU-plan om byspildevand. [...] Ti millioner europæere står uden adgang til rent drikkevand. Særligt i Østeuropa, hvor infrastrukturen er smuldret, er der massivt brug for en saltvandsindsprøjtning af økonomisk stimuli. Men selv i en by som Bruxelles byggede man ikke spildevandshåndtering før år 2000. Det arbejde vil EU komme i møde med sit nye direktiv, som frigiver midler til, at nationalstaterne kan udbygge deres offentlige infrastruktur markant – hvilket stigende stormfloder skaber behov for. [...] Kun massiv offentlig støtte og reel politisk vilje kommer til at sikre EU-borgere både klimahandling og rent drikkevand. Når der alligevel huserer private aktører i sektoren, så er det fordi mange liberale politikere har bestemt, at borgernes skattekroner skal betale dem store summer for ulejligheden. Alternativt er det, fordi firmaerne udforsker, om der kunne være et marked for dataindsamling i spildevandet. Så kan man jo selv vurdere, om vi har en interesse i at få solgt vores data på helt nye, spændende måder. [...] Med et stigende fokus på mennesker og miljø håber jeg, vi kan skabe reel føderal forandring, før vi bliver totalt udkonkurreret af USA og Kinas statsstøttede økonomier."
    Altinget, søndag (30.05.2023)

    Mindre attraktivt at tage kørekort i elbil
    Danske køreskoler bidrog med en CO2-udledning på omkring 5.800 tons sidste år, ifølge en beregning foretaget af Rådet for Grøn Omstilling baseret på data fra Dansk Kørelærer-Union. "Næsten 70 procent af udledningen kunne være undgået, hvis kørslen var foregået i elbiler," siger Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. Men den nuværende lovgivning, hvor kørekort taget i en elbil kun tillader kørsel i biler med automatgear, gør det mindre attraktivt for elever at tage kørekort i en elbil. Dette tvinger kørelærere til at fastholde undervisningen i biler med forbrændingsmotor, ifølge Bent Grue, formand for Dansk Kørelærer-Union. Klimatænketanken Concito foreslår, at kørekortet som standard skal tages i en elbil inden for de gældende regler, indtil EU-lovgivningen ændres. Transportminister Thomas Danielsen (V) udtrykker villighed til at arbejde for mere fleksible løsninger i lyset af EU-Kommissionens nye forslag til et nyt kørekortdirektiv.
    Politiken, lørdag, s. 1 (30.05.2023)

    Opsamling på temadebat: Aktørerne både klapper og buher af Danmarks natur-kurs i EU
    Debatten om Danmarks tilgang til naturindsatsen i EU er delte, fremgår det af en temadebat arrangeret af Altinget Miljø. Mens nogle kritiserer regeringen for en uambitiøs holdning i Europa, støtter andre synspunktet om, at indsatsen for naturen ikke nødvendigvis skal indebære økonomiske eller klimamæssige tab. Regeringen har udtrykt bekymring for økonomiske konsekvenser, såsom en svækkelse af statskassen, erhvervslivet og udviklingen af vedvarende energi, ved implementeringen af EU-Kommissionens forslag til en ny naturgenopretningsforordning. Dette forslag støttes af mange andre EU-medlemslande og anses som en kernekomponent i EU-Kommissionens biodiversitetsstrategi.
    Altinget, fredag (30.05.2023)

    Ukraine-krigen kan ende med at blive verdens klimaredning - bare ikke lige nu
    De russiske aggressioner kan på den længere bane få en forbløffende følgevirkning, der bringer verden nærmere en klimaredning, skriver Berlingske lørdag. FNs meteorologiorganisation (WMO) har netop advaret om, at verden med 66 procents sandsynlighed passerer de 1,5 grader senest i 2027, men ifølge en grundig analyse i The Economist ser krigen i Ukraine ud til at have givet betydeligt baghjul til tidligere og relativt pessimistiske prognoser om den globale investeringslyst i vedvarende energi - og i grønne løsninger i det hele taget. I toppen af dagsordenen i utallige regeringsbygninger er begrebet energiuafhængighed, som har betydet en stor forøgelse i investeringslysten i især vind og sol, hvor man laver energien på egen grund. Både USA og EU har øremærket flere hundrede milliarder dollar og euro til grønne investeringer i de kommende år, hvilket vil gøre udsigten til deciderede skove af solcelle- og vindmølleparker væsentligt mere nærværende for stort set alle amerikanere og europæere i den nærmeste tid. Derudover er fangst og lagring af CO2, såkaldt CCS (carbon capture and storage) på alles klimalæber, selvom det fortsat er en umoden teknologi, der endnu ikke er kommet op i industriel skala. "Det er helt vildt, som det er vokset i de seneste tre år. Det er gået fuldstændig amok, for nu er nærmest alle, også politikere, blevet klar over, at CCS er en fuldstændig uundgåelig teknologi i klimakampen," siger Danmarks nok førende ekspert i teknologierne bag CO2-fangst, Philip Fosbøl fra DTU Kemiteknik. Overalt i verden investeres der i mange tilfælde væsentligt større beløb i fangst, lagring og i nogle tilfælde udnyttelse af den centrale drivhusgas, men der kommer til at gå år eller snarere årtier, før disse teknologier er modne og prisvenlige og kan yde et betydeligt globalt bidrag i klimakampen.
    Berlingske, lørdag, s. 30-31 (30.05.2023)

    Kultur

    Kultur er et spørgsmål om national sikkerhed
    Jyllands-Posten bringer lørdag en kronik af Camilla Mordhorst, direktør, Dansk Kulturinstitut, København og Nataliia Popovych, leder, Ukraine House in Denmark, København. De skriver blandt andet: "På EU-niveau tages kultur alvorligt: 'Kultur i alle dens former, udtryk og betydninger må være i hjertet af enhver transformativ vej for menneskelig udvikling.' Det understreges af de store EU-programmer for udvikling af kulturlivet i Ukraine, i de øvrige østlige nabolande og andre vigtige geopolitiske regioner for EU. Kultur spiller også en helt central rolle i ethvert demokrati. Desværre har vi set, at demokrati ikke er en selvfølge. Demokratierne har vist sig sårbare i tidens digitale, fragmenterede og algoritmedrevne mediemiljø, når de udsættes for misinformation og propaganda fra fjendtlige nationer og er generelt i tilbagegang. Demokratiernes modstandskraft findes i alle os almindelige borgeres dannelse og engagement. [... ] Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har heldigvis ikke glemt kulturen. Det stod klart, da han præsenterede landets nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi den 16. maj i Festsalen på Københavns Universitet. Ministeren talte om vores 'demokratiske værdier', om behovet for at styrke demokratiske kræfter og civilsamfund i EU's østlige nabolande, heriblandt Ukraine, Georgien og Moldova: 'Kampen for frihed og sikkerhed hos vores østlige naboer bliver den mest definerende udenrigspolitiske opgave for vores generation. I Georgien bakker mere end 80 procent af befolkningen op om medlemskab af EU og Nato. Det er jo udtryk for et håb (...). Der er for mig ingen tvivl om, at det EU, som vi kender i dag, bliver udvidet,' sagde han. [...] I den akademiske verden foregår der i disse år en genovervejelse af, hvordan historie og kultur er blevet undervist. I forlængelse heraf genovervejes det, hvordan østeuropæiske eller postsovjetiske lande er blevet fremstillet. Alt for ofte er de blevet set gennem en prisme af det, som Rusland ville have, at verden skulle se. Kultur er langtfra lyserød flødeskum. Krigen får os til at se klart."
    Jyllands-Posten, lørdag, s. 43 (30.05.2023)

    Landbrug

    Oprør fra marken
    I dag er en ny protestbevægelse i landbruget ved at tage form og den kan få store politiske konsekvenser både i Europas hovedstæder og på EU-plan, skriver Information lørdag. På tværs af Europa protesterer landbruget og utilfredsheden er mangeartet, men den røde tråd er modstand mod EU's klima- og miljølovgivning. EU's klimamålsætninger kan blive udfordret af regeringer, der frygter for deres egen overlevelse og derfor ser sig nødsaget til at så tvivl om beslutninger, de har været med til at vedtage i Bruxelles. Den seneste tids protester i Europa tegner til, at landbruget vil få en betydelig stemme ved Europaparlamentsvalget næste år. I Bruxelles har landmænd demonstreret imod EU's klimamålsætninger og selvom landbruget kun tegner sig for fire procent af EU's arbejdsstyrke, så bor 25 procent af Europas befolkning på landet, og derfor bliver stemmerne fra landområderne strategisk vigtige i valget. I dag er Kristendemokraterne den største gruppe i Europa-Parlamentet, og selv om de i meningsmålinger ser ud til at miste terræn, kan deres omfavnelse af landbruget få store konsekvenser for EU's grønne omstilling, hvor landbruget halter bagefter andre sektorer, når det gælder om at nedbringe udledningen af drivhusgasser.
    Information, lørdag, s. 22-23 (30.05.2023)

    Migration

    Flygtninge fanget af maskerede mænd og tvunget ud af Europa i en gummibåd
    Den 11. april samlede ukendte mænd i en hvid varevogn 12 migranter op på den græske ø Lesbos, hvorefter de overførte migranterne til et EU-finansieret skib fra den græske kystvagt med kurs mod Tyrkiet. Midt i det Det Ægæiske hav blev de 12 migranter tvunget over i en oppustelig tømmerflåde uden motor, hvorefter kystvagtskibet sejlede væk, skriver Jyllands-Posten søndag. Hele forløbet blev fanget på video af den østrigske aktivist Fayad Mulla. "Det, der ser ud til at være i disse videoer, er en deportation," siger den svenske EU-kommissær med ansvar for udlændingeområdet Ylva Johansson, som samtidig kalder hændelsen "aldeles uacceptabel" og kritiserer desuden grækerne for at forhale oprettelsen af en uafhængig myndighed, der kan monitorere landets aktiviteter i Middelhavet. De græske myndigheder var tavse til at starte med, men efterfølgende kalder Kyriakos Mitsotakis, landets premierminister, det en "fuldstændig uacceptabel praksis" til tv-stationen CNN og oplyser samtidig, at man har igangsat en undersøgelse af hændelsen.
    Jyllands-Posten, søndag, s. 16 (30.05.2023)

    Franske politikere kom til Danmark for at studere hård kurs mod indvandring
    I maj er franske politikere valfartet til Danmark for at få gode idéer til, hvordan man begrænser antallet af indvandrere, skriver Jyllands-Posten lørdag og Berlingske mandag. Jyllands-Posten skriver lørdag, at i denne uge er Eric Ciotti, leder af det republikanske parti, på studierejse til Danmark med en gruppe franske politikere og i en pressemeddelelse minder Ciotti om, at Danmark har en af de strengeste indvandringspolitikker i Europa. Samtidig lykønskede han Danmark med, at det er lykkedes at genvinde kontrollen over sin egen skæbne efter at have forhandlet en række undtagelser fra de europæiske traktater. Emmanuel Macrons regeringsparti er dog langt mere forbeholdent, selv om også regeringens talsmand, Olivier Véran, var i Danmark i begyndelsen af maj. "Jeg mødes her i København med lederne af den danske politiske klasse for at forstå, hvordan centrumvenstrepartier har foretaget et ret markant ideologisk skift, der har gjort det muligt for dem at slå den yderste højrefløj ud, " skrev Olivier Véran på Twitter, som dog ikke støtter politikken. En kilde tæt på ham sagde til mediet 20 Minutes, at "Frankrig vil aldrig gå så langt som Danmark. Den danske politik kan ikke kopieres af historiske, kulturelle, geografiske og juridiske grunde. Men venstrefløjen kan og skal tale om indvandring." Berlingske skriver mandag, at tidligere tiders forargelse over den danske regerings "højreekstreme" udlændingepolitik er i Frankrig afløst af beundring. Endnu mere overraskende er, at de franske venstrefløjsideologer nu også flirter åbenlyst med statsminister Mette Frederiksen og dansk udlændingepolitik. "Hun har som socialdemokrat turdet tage fat på et emne, der her i Frankrig er eksplosivt. Samtidig kan forskellige partier fokusere på netop den side af historien om dansk udlændingepolitik, som passer bedst i deres kram," siger Renaud Large fra tænketanken Fondation Jean-Jaurès til Berlingske. Han mener dog ikke, at de konkrete tiltag i dansk udlændingepolitik giver mening i Frankrig, fordi de kulturelle og historiske forskelle er for store, ligesom landenes placering på europakortet spiller ind. "Det vigtige er, at vi igen begynder at tage parti for de jævne folk, som har problemerne tæt inde på livet. Det er det, Mette Frederiksen har forstået," siger Renaud Large.
    Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Berlingske, mandag, s. 3 (30.05.2023)

    Frygten for at drukne i Middelhavet er mindre end frygten for ikke at slippe væk
    Information skriver lørdag, at antallet af flygtningebåde, der når Italien, vokser voldsomt, og der er flere druknede end i årevis. Den italienske premierminister Giorgia Meloni har slået alarm og erklæret seks måneders nødretstilstand for at håndtere situationen, som alligevel synes ude af kontrol. Ifølge FN's flygtningeorganisation UNHCR er der i år frem til den 7. maj ankommet 44.195 til Italien via den centrale middelhavsrute, hvilket er en stigning på 275 procent i forhold til samme periode sidste år. Både FN og menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret, at mange af dem, der passerer igennem Libyen, udsættes for vold, tortur, tvangsarbejde og seksuelle overgreb i det nordafrikanske lands detentionscentre. Italien og EU betaler penge til Libyen til gengæld for, at den libyske kystvagt stopper folks færd mod Europa. "Den italienske regering siger, at den vil gøre alt for at forhindre folk i at komme hertil, men folk vil blive ved med at forsøge at krydse Middelhavet, for frygten for det, de flygter fra, er større end frygten for at drukne i havet," siger Abdelfetah Mohamed, der flygtede til Italien fra Eritrea, og har skrevet en bog om sine oplevelser. Han arbejder som oversætter for ngo'er, der støtter migranter og flygtninge. "Det kan virke underligt for mange europæere, at folk er villige til at sætte deres liv på spil for at komme til Europa, men når du eksempelvis oplever, hvor grusomt det er i Libyen, hvor du bliver torteret og mishandlet, så er du ikke bange for døden på Middelhavet, men du er bange for at dø uden at have forsøgt at slippe væk," fortsætter han.
    Information, lørdag, s. 10-11 (30.05.2023)

    Sikkerhedspolitik

    Aktører: Danmark har potentialet til at gøre en forskel på Natos maritime område
    Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Lars Bo Larsen, Jenny Braat og Henrik Bindslev, hhv. direktør, NFC, CEO, Danske Maritime og dekan, SDU. De skriver blandt andet: "Verden er blevet et markant farligere sted de seneste 5-10 år. Det gælder i Europa, og det gælder globalt. For eksempel i Asien, hvor Kinas vækst har igangsat et oprustningskapløb, især inden for flåden. Kina har sat deres enorme statsejede værftsindustri på arbejde og har i dag en større flåde end den amerikanske. Dette gælder også for Rusland og Nordkorea. Den kommercielle udflytning af produktion til Asien viser nu sin bagside i en sikkerhedspolitisk kontekst. [...] En forudsætning for, at Danmark kan bevare en førerposition, er et solidt forskningsfundament. For at medvirke til denne vigtige rammebetingelse er der i dette forår lanceret et nyt dansk Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). [...] NFC er sat i verden for at hjælpe med til at skabe verdensledende kompetencer til brug for forsvaret og for dansk sikkerhed i bredeste forstand. Udgangspunktet er ofte civile kompetencer - for eksempel inden for det maritime, it, cyber, rum eller kvantefysik, som kan få militær anvendelse. NFC vil styrke danske virksomheder og lede til stærkere internationale partnerskaber. Både inden for Nato og i samarbejde med EU. [...] På det maritime område har Danmark potentialet til at gøre en forskel. Hvis vi sammen udvikler nye produktsystemer og kombinerer det med finansieringspakker og tilsætter den rette udenrigspolitiske indpakning, kan virksomhederne, universiteterne og politikerne sammen skabe de løsninger, der styrker "demokratiets arsenal" i Nato, og som samtidig fremtidssikrer dansk viden og arbejdspladser."
    Altinget, tirsdag (30.05.2023)

    Dansk Metal: Forsvarsforliget skal hejse storsejlet og sætte kurs mod en styrket maritim industri
    I et debatindlæg på Altinget tirsdag skriver Johan Moesgaard Andersen og Emil Drevsfeldt Nielsen, henholdsvis EU-chef og erhvervspolitisk chef i Dansk Metal, blandt andet: "I løbet af de seneste årtier er Danmarks rolle som skibsbyggernation mindsket noget. De store værfter ligger i dag i Østen, mens den danske maritime industri stadig har stærk specialviden på det grønne og digitale område. Det er gået de færrestes næse forbi, at Danmark og Europa nu står over for massive investeringer i vores forsvar. For Danmarks vedkommende er et nyt forsvarsforlig på trapperne, hvor der er mange hensyn at tage. Her mener vi, at erhvervsminister Morten Bødskov ser helt rigtigt, når han peger på, at 'erhvervspolitik er blevet sikkerhedspolitik'. [...] Uden en ordentlig planlægningshorisont for de vægtige danske aktører på det maritime område risikerer vi, at de – for at bruge et populært maritimt udtryk - må træde vande i mange år, imens resten af Europas og verdens maritime industri sætter alle sejl til. Vores politikere sidder altså lige nu med nøglen til at fastholde Danmark som maritimt kraftcenter, ikke mindst når det gælder skibsbygning. [...] Mens de danske værfter gennem årtier er blevet udkonkurreret på grund af lave asiatiske lønninger, er den teknologiske revolution nu en kæmpe mulighed for at genvinde gode arbejdspladser i Danmark og Europa. [...] For os i Dansk Metal er der ingen tvivl. I en verden, hvor erhvervspolitik er blevet sikkerhedspolitik, er der brug for rettidig omhu. Forsvarsforliget er en historisk chance for at lade sikkerhed og arbejdspladser gå hånd i hånd."
    Altinget, tirsdag (30.05.2023)

    Historisk kovending
    Enhedslisten har ifølge Ekstra Bladet tirsdag taget et "historisk skridt", siger partiets gruppeformand, Peder Hvelplund, ved at ændre sit principprogram ved partiets årsmøde i København. Medlemmerne stemte for at fjerne formuleringer om nedlæggelse af det danske militær og en udmeldelse af Nato. "Vi har nu fået cementeret i vores principprogram, at det ikke er en del af principprogrammet at gå ind for nedlæggelse af militæret. Og også, at vi anerkender, at Danmark er medlem af Nato, så længe der ikke findes et brugbart alternativ," siger Peder Hvelplund. Partiet har tidligere støttet både humanitære og militære donationer til Ukraine, og bakker op om Ukraine-fonden, der primært går til militær støtte til Ukraine i konflikten med Rusland. "I den situation er der ingen tvivl om, at vi skal bakke den ukrainske befolkning op i deres legitime forsvarskamp mod den russiske aggressor. Så derfor er det klart, at vi skal bidrage, også med militær støtte," siger Hvelplund. Enhedslisten ændrede også sin holdning til EU i principprogrammet. "Vi siger, at vi ikke har det som det primære mål, at Danmark skal meldes ud af EU, og at EU skal nedlægges," siger Peter Hvelplund, men tilføjer, at partiet ikke udelukker en eventuel udmeldelse i fremtiden.
    Ekstra Bladet, tirsdag, s. 8 (30.05.2023)

    Ruslandsekspert: Vesten skal opruste massivt mod Putin, selvom "frygten har store øjne"
    I Berlingske mandag kan man læse, at det ifølge den anerkendte Ruslandsekspert Stephen Blank, der har rådgivet både Kongressen og efterretningstjenesten CIA i USA, kræver en massiv vestlig militær støtte, hvis Ukraine skal have en chance for at sejre i krigen. Han understreger, at vi hidtil har overvurderet atomtruslen fra Moskva, hvilket har gjort Vesten tilbageholdende med at støtte Ukraine militært. Blank, der er seniorforsker ved den amerikanske tænketank The Foreign Policy Research Institute i Philadelphia, kritiserer den amerikanske regering for at modarbejde levering af amerikanskproducerede F-16 kampfly til Ukraine. "Folk i Pentagon og regeringen fandt på de her historier om, at det ville tage ukrainske piloter op til 18 måneder at lære at flyve de her fly, selv om det kun tager fire måneder," siger Stephen Blank. Blank mener, at Vesten skal opruste for at afværge den russiske aggression og genopdage konventionel afskrækkelse. Han understreger, at hvis Ukraine får de nødvendige våben, kan de vinde krigen. Men mængden af udstyr, der er nødvendig, er uvist. Blank foreslår, at Vesten skal tage yderligere skridt for at støtte Ukraine, herunder en mere markant tilstedeværelse af NATO i Sortehavet, et strategisk vigtigt sted for det russiske forsvar. Han mener også, at Ukraine og andre lande som Georgien og Moldova samt landene på Vestbalkan bør blive medlemmer af EU. Sidst men ikke mindst mener Blank, at Ukraine bør optages i NATO, trods det vil blive set som en provokation i Moskva. "Det ville trække tæppet væk under hele den russiske strategi, som går ud på at forhindre Ukraine i at komme med i NATO. Så har krigen ikke længere en årsag, og det vil ikke længere være relevant for russerne at kæmpe," siger han. Ifølge Blank minder den nuværende tid om årene op til Anden Verdenskrig. Han mener, at Vesten skal indse, at det har været under angreb fra Rusland siden 2005, og opfordrer Vesten til hurtigere at levere militært udstyr til Ukraine for at minimere risikoen for, at Rusland anvender atomvåben.
    Berlingske, mandag, s. 10-11 (30.05.2023)

    Udenrigspolitik

    Grønland er elefanten i det arktiske rum. Kun få tør sige det højt
    Når Mette Frederiksen (S) tager af sted fra Det Hvide Hus i Washington går turen til Nuuk, skriver Jyllands-Posten søndag. Ifølge Martin Marcussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, så er der ingen tvivl om, at uden Grønland ville USA's interesse for Danmark dale. "Der er to ting, som interesserer amerikanerne: Vil Danmark betale til forsvaret, og kan amerikanerne være til stede i Grønland? Hvis det ikke var for Grønland, ville den amerikanske ambassade i København reduceres, og Danmark ville komme længere ned i hierarkiet i internationale organisationer. Det er de hårde kendsgerninger," siger han. Mette Frederiksen skal mødes med Grønlands landsstyreformand og den færøske lagmand Aksel V. Johannesen til det årlige rigsmøde. Dagen inden har forsvars-, udenrigs- og justitsministrene fra Færøerne, Grønland og Danmark mødtes i det såkaldte kontaktudvalg, som er en nyskabelse, Mette Frederiksen indførte i sin første regeringsperiode, for at bringe Rigsfællesskabet tættere på hinanden i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. I juni 2020 åbnede USA et konsulat i Nuuk og samme år udnævnte Rusland en honorær konsul. EU-Kommissionen er den nyeste i byen, hvor også lande som Korea, Luxembourg og Tjekkiet er repræsenteret. "Danmark er ikke i tvivl om, hvad man vil, men grønlænderne har alle bolde i luften og vil ikke vælge det ene frem for det andet. De trækker tiden ud og ser, om der ikke opstår en gunstig situation. Så lang tid man ikke har noget på skrift, så kan man handle. og jo længere tid man venter, des bedre bliver tilbuddet. Danske politikere siger undskyld, og alle etablerer en diplomatisk repræsentation i Nuuk. Man bliver verdens midtpunkt, og det vil man ikke sætte over styr ved at have en plan," siger Martin Marcussen. Rigsfællesskabet har ikke nogen strategi for, hvad der skal ske i Arktis, men både de øvrige nordiske lande og USA for nylig fremlagt deres. I oktober 2022 kom den amerikanske plan frem, som skal række til 2032, og i den fremgår det, at spændingerne i Arktis er stigende, at USA vil være mere til stede og øge samarbejdet med bl.a. Danmark, including Greenland, som det formuleres.
    Jyllands-Posten, søndag, s. 6-8 (30.05.2023)

    Lykketoft: Europa har en vital rolle at spille som brobygger mellem USA og Kina
    Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Mogens Lykketoft, formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling. Han skriver blandt andet: "Europa er akut truet af et aggressivt Rusland, og i løbet af den næste menneskealder vil kontinentet tabe i andel af verdens folketal og økonomi. Europa får kun gennemslagskraft i en ny og mere kaotisk verden ved styrket indre samarbejde. For et lille land som Danmark er EU dén platform, hvorfra vi har de bedste muligheder for at varetage vores interesser. Allerhelst skal det ske i et stærkere fællesskab med de andre nordiske lande, hvor vi har den største fællesmængde af holdninger og værdier. Krigen i Ukraine har tegnet det lille lands interesse i endnu mere forpligtende samarbejde i Europa op i stærke farver - både når det gælder EU og samarbejdet med Nordamerika i Nato. Den forståelse går igen i regeringens nye udenrigspolitiske strategi. Det er også en rigtig tone, når det siges, at vi nødt til at tage udgangspunkt i verden som den er, ikke som vi gerne vil have, at den skulle være. [...] Det er en stor udfordring, at Kina bliver stedse mere autoritært med Xi Jingping som ene mand i toppen, og der sker grove overgreb på demokratitilhængere og ikke mindst mindretallene i Xinjiang og Tibet. Men vi skal formentlig leve længe sammen med det Kina, vi kender. Jeg har selv som udenrigsminister og FN-formand overfor kinesiske ledere kritiseret krænkelser af menneskerettighederne, men også vidst at isolering og udskamning af Kinas magthavere ikke ville hjælpe et eneste menneske i kæmpelandet. Det stilfærdige diplomati har trods alt bedre chancer. Vi skal bidrage til at undgå falske analogier fra krigen i Ukraine til situationen omkring Taiwan. Kinas magthavere har ingen interesse i at sætte den fortsatte økonomiske fremgang over styr ved at invadere Taiwan med risiko for fiasko, krig med USA og blokade fra Vesten. Men konflikten kan alligevel komme, hvis Kina opgiver dialog med USA, fordi man opfatter USA's kurs som et forsøg på varigt at bremse fremgangen i kinesernes levestandard og et opgør med mange årtiers delikat balance om Taiwans status. [...] Derfor skal det stilfærdige diplomati gives flere chancer. Derfor er det godt, at kansler Scholtz, EU-formand Ursula von der Leyen og præsident Macron rejser til Kina, selv om tonerne fra de tre ikke er helt enslydende. Og det er godt, at der nu omsider er direkte kontakt mellem Washington og Beijing. I allerheldigste fald er dét også vejen til at stoppe Ruslands aggression i Ukraine."
    Altinget, tirsdag (30.05.2023)

    Pragmatisk idealisme er et andet ord for defaitisme
    Christian Egander Skov, ph.d., historiker, forfatter og redaktør på Årsskriftet Critique, skriver i en kommentar i Berlingske tirsdag blandt andet: "Lars Løkke Rasmussen har fremsat en ny udenrigspolitisk strategi under den besnærende overskrift 'pragmatisk idealisme'. Umiddelbart er det jo ikke til at få armene ned over. I virkeligheden viser det et billede af Europas fatale svigt. Vi er farligere end Trump. Men det gode først. Pragmatisk idealisme er et godt udtryk. Vi kender det fra Per Stig Møller. [...] I pragmatismen ligger der det at forholde sig til verden, som den er, ikke som den burde være. Løkke bestemmer allerede i indledningen verden med disse ord: 'usikker, uforudsigelig og kompliceret. Til tider brutal. Rusland ser stort på international lov. Kina vil have større albuerum. USA vender antennerne mod udviklingen i Asien.' [...] Ja, verden er blevet normal. Mon Løkke er blevet nationalkonservativ? Dog ikke. Strategien lægger fortsat op til og stor vægt på støtten til Ukraine og inddæmningen af Rusland med en specifik afvisning af en global orden, hvor stormagter har interessesfærer, inden for hvilke de kan skalte og valte med de små nationers skæbne. Så vidt så godt. Men læser man den udenrigspolitiske redegørelses ord om Kina, ryger armene hurtigt ned igen. Her forstår man, hvad der menes med pragmatisme. 'Kinas globale ambitioner og tyngde er vokset markant. Kina har samtidig et grundlæggende ønske om at ændre dele af de internationale spilleregler og standarder, så de i højere grad er forenelige med Kinas politiske system og interesser.' Lige efter hedder det, at stormagter 'har et helt naturligt ønske om at omsætte deres relative vægt til indflydelse.' Vi er hårde mod Rusland, men bløde når det gælder Kina, hvis autoritære revanchistiske regime har sine øjne stift rettet mod anneksion af Taiwan og udfordring af Vestens globale dominans. [...] Efterretningstjenester har advaret om betydningen af kinesiske penge. I Tyskland (naturligvis) er Hamborgs havn solgt til Kina, mens sikkerhedstjenesten i sidste øjeblik forsøger at stoppe afhændelsen af kritisk infrastruktur. I redegørelsen hedder det, at vores udenrigspolitik skal være 'forankret i en fælles strategisk tilgang i EU og i tæt dialog med USA og allierede i NATO.' For den, der kunne være i tvivl, så er det en meget klar prioritering af en fælles EU-linje. Vi skal tale med amerikanerne, men gøre som europæerne. Dette er væsentligt i sig selv, fordi det tegner konturerne af ophævelsen af dansk udenrigspolitik i det hele taget - alt efter hvor radikal forankringen i EU bliver. Redegørelsen ønsker, at EU skal tale med én stemme, og at EU sikkerhedspolitisk skal være komplementær til NATO. Derfor vil Løkke gerne afskaffe vetoretten. Og selv Socialdemokratiets holdning til det skridt er mere fleksibel, end de gerne vil hævde."
    Berlingske, tirsdag, s. 19 (30.05.2023)

    Vil danske virksomheder også være med i forsvaret af Danmark, hvis det pålægger dem nye krav?
    Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anders Aaselund Høier, chefjurist, tidl. embedsmand i staten. Han skriver blandt andet: "Adm. direktør for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, og forbundsformand for Dansk Metal, Claus Jensen, skrev i et debatindlæg i JP 20/5, at Danmarks forsvar ikke kun er Forsvarets opgave, men at Produktionsdanmark står klar til - i tæt partnerskab med Forsvaret - at udvikle og levere de løsninger, som Forsvaret har brug for. Signalet fra DI og Dansk Metal er meget positivt og bestemt en forudsætning for, at dansk forsvar kan komme i en bedre stand. [...] Som regeringens nye udenrigspolitiske strategi viser, og som kommissionsformand von der Leyen også har givet udtryk for, har Europa fokus på de-risking i forhold til Kina. Men de få kritiske teknologier, industrier, brancher og virksomheder, der tales om at beskytte, vil blive til stadig flere. At den russiske våbenindustri tømmer civil elektronik fra vestlige produkter, f.eks. halvledere fra vaskemaskiner, giver selvsagt meget klare perspektiver af, hvad Danmark og Europa kigger ind i, når det kommer til at definere kritiske teknologier og beskytte dem fra at ende hos især ”systemiske rivaler”, som Kina også går under i EU-sprog. [...] I USA har Biden-administrationen klart tilkendegivet, at der er en forventning om, at erhvervslivet bidrager til den bredere økonomiske og nationale sikkerhed. Kan man forestille sig, at en tilsvarende forventning omfavnes af dansk erhvervsliv, når forsvaret af Danmark og Europa også betyder ny, mere omfattende og skærpet regulering og begrænsning af eksport, investeringer og kapital?"
    Jyllands-Posten, søndag, s. 41 (30.05.2023)

    Udvidelse

    DF vil nægte muslimske lande adgang til EU. Men EU er ikke en religiøs forening, understreger Løkke
    Altinget fredag skriver, at Dansk Folkeparti foreslår, at optagelsen af nye medlemslande i EU skal baseres på religion. Partiet søger at pålægge den danske regering at modstå en udvidelse af EU med muslimske lande. "Det er efter vores opfattelse uforeneligt at tage lande med muslimsk flertal eller meget signifikante muslimske mindretal ind i EU," siger Anders Vistisen, medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti. Forslaget afvises dog af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
    Altinget, fredag (30.05.2023)

    Sources


    Article information

    Author: Stacy Brown

    Last Updated: 1698307803

    Views: 790

    Rating: 4.4 / 5 (44 voted)

    Reviews: 98% of readers found this page helpful

    Author information

    Name: Stacy Brown

    Birthday: 1969-06-11

    Address: 4278 Martin Dam Apt. 068, New Elizabeth, FL 58964

    Phone: +4081597585948236

    Job: Electrician

    Hobby: Baking, Photography, Playing Chess, Origami, Role-Playing Games, Chess, Gardening

    Introduction: My name is Stacy Brown, I am a Determined, bold, unswerving, resolute, exquisite, clever, honest person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.